Værksteder – Platformen

På Platformen har vi en masse værksteder til rådighed. Værkstederne drives af Værftet, som er en aktivitets- og frivilligforening. Se alle værkstedsfaciliteter herunder og læs mere om, hvordan du bliver medlem nederst på siden.

 

Træ

I træværkstedet har vi de fleste maskiner til rådighed. Her er masser af mulighed for at bygge i træ.

Keramik

I keramikværkstedet kan du lave alt med ler. Det er muligt at dreje, glasere og brænde sine emner. 

Krea- og teknik

I værkstedet er der både symaskiner, en laserskærer, 3D-printere og mulighed for at lave smykker.

Medlemsskab

For 200 kr. pr. måned får du adgang til alle vores værkstedsfaciliteter. Du får dit eget nøglekort og mulighed for at booke dig ind på forskellige tidspunkter i værkstedets åbningstider kl. 7.00-22.00.

Når du er blevet medlem, skal du gennemgå et introkursus til værkstederne. Ønsker du at blive medlem af keramikværkstedet, skal du deltage i ‘Åbent lerværksted’ to gange til en samlet pris på 600 kr. Her kan du se, hvornår der holdes åbent lerværksted.

Åbent værksted

Vil du gerne se vores værksteder og høre mere om medlemskab? Så kig forbi til åbent værksted den første mandag hver måned fra kl. 17.00-18.30, hvor du kan tale med vores driftsansvarlige, Hans Pauli (HP).

Vil du vide mere om medlemskab af Værftet, så kontakt Thomas Abrahamsen.

Vi glæder os til at tage imod dig i vores kreative værkstedsfællesskab!