30. november, 2026 - 3. december, 2026
Trædrejekursus
Platformen • 950 kr.
Vi har fået en unik mulighed for at tilbyde et trædrejekursus med kunstneren Joel Cole, der kommer fra Færøerne.
Kurset forløber over tre dage og henvender sig til begyndere og moderate trædrejere. Så hvis du har lyst til at prøve drejning for første gang eller vil lære noget nyt fra en mester, er dette kursus noget for dig. I løbet af de tre kursusdage får du muligheden for at udvikle dine dreje-evner ved at gennemgå hele processen i at udforme et værk, fra råt træ til færdigt produkt.
I starten af kurset vil Joel lære jer hvordan man identificerer og klargør materialer fra naturen, så man kan være selvforsynende til eventuelle fremtidige projekter.
Kurset har en overordnet struktur, men Joel vil tilpasse sin undervisning efter niveau og behov. Som udgangspunkt vil det færdige produkt være en lysestage i stil med dem vist på billederne.
Om Joel Cole
Joel Cole er en færøsk-amerikaner, der har rejst til og boet på Færøerne i næsten 40 år. Han arbejder med naturmaterialer (primært træ fra hans hjemegn i Minnesota River-dalen) på unikke måder for at belyse menneskets vilkår i forhold til det at være fremmed, anderledes og befinde sig i periferien. Hans værksted ligger på en nedlagt NATO-base højt oppe i bjergene, lige nord for hovedstaden Tórshavn.
Sted: Foreningen Værftet på Platformen
Mandag 30. november 16.00-19.00
Tirsdag 1. december 16.00-19.00
Torsdag 3. december 16.00-19.00
Pris: 950 kr.
Prisen er inklusive materialer og sandwich, sodavand, kaffe/te.
Min. 5 deltagere
Max. 10 deltagere