Mad med fokus på fællesskab – Platformen

Platformens Folkekøkken er hjertet af Platformen, hvor mennesker mødes omkring maden. Her kan du bestille bord til frokost tirsdage, onsdage og torsdage og du kan tage hele familien med til fællesspisning hver anden torsdag. Både menuen og menneskene varierer, så du vil få en unik oplevelse hver gang, du besøger vores folkekøkken. Til gengæld kan vi garantere god mad, godt værtskab og højt humør.

I køkkenet møder du:

Hassan Chouki, uddannet kok, der bl.a. har arbejdet på Hermitage Kursuscenter, Hotel Britannia og Esbjerg Park. Hassan står for den daglige drift af køkkenet i samarbejde med Tina. Tina Hunderup er uddannet køkkenleder, og har senest arbejdet som køkkenassistent ved AMU-centret i Ribe. Julie Kringhøj er køkkenmedhjælper, og indgår i den daglige drift.

Herunder kan du købe billetter til kommende frokoster og fællesspisninger. Vi glæder os til at se dig! 

Fællesspisning

Torsdag d. 5. februar kl. 16.00-19.30 (Quiz & Spis)
Menu: Butter chicken m. ris, bagte grøntsager & hjemmebagt brød inkl. kaffe & småkage.
Quiz og fællesspisning i samarbejde med Træfpunkt Sædding.
Pris: 150 kr.
Læs mere og tilmeld dig her.

Torsdag d. 19. februar kl. 18.00-20.00
Menu: Kefta tagine fra Marokko, jasminris, marokkansk salat & hjemmebagt brød.
Pris: 99 kr. inkl. gebyr.
Børn fra 3-10 år: 49 kr. inkl. gebyr. Børn 0-2 år: gratis.
Køb billet her.

Frokost

Der er åben for frokost tirsdage, onsdage og torsdage hver uge fra kl. 12.00-13.00 (lukket på helligdage). Menuen varierer, men det er altid en buffet med en varm og kold ret. Drikkevarer købes ved ankomst. Pris for frokostbuffet: 99 kr. inkl. gebyr. Den kommende uges menu lægges op hver fredag.

Tirsdag d. 27. januar:
Lukket for frokost grundet internt arrangement.

Onsdag d. 28. januar:
Lukket for frokost grundet internt arrangement.

Torsdag d. 29. januar:
Ribbensteg-burgere, blomkålsuppe m. røde linser, dagens salat, bønnesalat m. soltørrede tomater, dagens kage, hjemmelavet dressing & frisk, hjemmebagt brød.

Køb billetter her.