Fra efterskole til kultur- og fællesskabshus – Platformen

I juli 2019 købte og overtog Lauritzen Fonden nøglerne fra det forhenværende Bieringhus Efterskole. Det blev startskuddet til dét, der i dag kendes som kultur- og fællesskabshuset Platformen.

Da Lauritzen Fonden købte den gamle efterskole, var ambitionen at omdanne stedet til en platform, hvor inkluderende fællesskaber på tværs af alder og interesse kunne udvikles. I samarbejde med lokale aktører blev dette muliggjort. I tidslinjen herunder kan du se et udpluk af, hvad der er sket på Platformen i de første fem år.

Lauritzen Fonden er en erhvervsdrivende fond, der arbejder ud fra en proaktiv tilgang, med udgangspunkt i at relationer og samarbejde skaber de bedste resultater. Etableringen af et kultur- og fællesskabshus i Esbjerg er derfor i god tråd med fondens almennyttige fokus.

Platformen har sat et markant aftryk

I dag er Platformen et solidt fundament for fællesskaber, der har fokus på det sociale, kultur, innovation og kreativitet – ikke kun for Østerbyen, men for hele Esbjerg.

I forbindelse med Platformens femårs jubilæum i 2024 har Rambøll Management Consulting udarbejdet en analyse, der viser, hvilket aftryk Platformen har skabt. Her fremhæves det fx at Platformen er:  

  • et fællesskab, der forpligter og binder folk sammen
  • et sted med plads til det skæve
  • et sted der giver ny inspiration
  • et sted hvor der sendes nye idéer i luften
  • et sted hvor der skabes nye synergier på tværs
  • et sted der spreder glæde 

Læs hele analysen her.