Værftet – Ny forening på Platformen – Platformen

Værftet – Ny forening på Platformen

Foreningen Værftet er et nyopstartet foreningsdrevet værksted og makerspace, der igennem et engagerende fælleskab vil udvikle det at skabe. 

Værftet driver værkstedet Dynamoen og skaber relevant indhold, ud fra Platformens visioner og sigtelinjer.

Formålet med foreningen er at fremme vidensdeling mellem brugere, frivillige og faglærte. Der skabes et fællesskab omkring det at skabe og udvikle ting med hænderne. Som medlem af foreningen har man adgang til den viden og ekspertise, der skal til for at tage ting fra idé til færdigt produkt. 

Dynamoen danner rammen for et fællesskab omkring håndværk, design, idégenerering og iværksætteri. Her er både plads til nybegyndere, øvede og selvstændige. Her deler vi, frivillig som bruger, vores passion og vores viden med hinanden. På den måde kan vi lære af og inspirere hinanden

Værftet står blandt andet for Repair Café, som finder sted to gange om måneden. Her står skønne frivillige hjælpere klar til at byde indenfor til en hyggelig aften, hvor I sammen kan fixe de ting, som måske ellers bare ligger derhjemme og flyder.

Værftet kan kontaktes på mail: [email protected] og på Instagram